Selvom jeg har stor sympati for trætheden over alle de trivialiteter og andet ligegyldigt affald, man skal affinde sig med på nettet, så har jeg svært ved at se, hvordan man kan censurere/kvalificere indlæg i et frit og demokratisk forum, hvor adgangskravet er en internetopkobling. Mediets store styrke og popularitet skyldes jo netop, at det er frit for alle – også dem man af den eller anden årsag ikke kan holde ud at høre på.

Nu er det ikke meningen, at dette indlæg skal være en større kritik af de to andre blogs. Men synspunktet om kvalificering/censur mindede mig på næste humoristisk vis om en brevudveksling, der for et par år siden fandt sted i Politiken mellem Frank Aen og Niels Krause-Kjær, hvor sidstnævnte netop argumenterede for, at der burde være en form for censur/kvalificering, der regulerede adgangen til at deltage i den offentlige debat. Krause-Kjær argumenterede på tragisk vis for, at Aen burde falde for en sådan censur/kvalificering på grund af sine tidligere synspunkter og holdninger.

I arbejdsammenhæng åbner fortælling med soundslides op for at inddrage besøgende på en helt anden og mere nærværende måde end hidtil. Især i forbindelse med produktpræsentationer.

Præsentationen af interresearchs softwareprodukt, defgo.net, er meget oldnordisk og statisk med en forklarende tekst og få skærmdumps til at illustrere pointen. Groft sagt en nedskaleret power point præsentation. Med soundslides er muligt at tage brugeren i ‘hånden’  med en behagelig fortællerstemme, som roligt og pædagogisk forklarer, hvordan man arbejder i systemet. Jeg forstiller mig noget i retningen af, hvad man har gjort på copenhagen X’s site overført til analysebranchen.

Af mere generel karakter vil det være meget relevant at tænke selve sitet mere sammen ved at linke det sammen; fx når besøgende lander på en tilfældig produktside, så er der direkte links til andre relevante sider på sitet. Som vores site er bygget op for tiden er det alt for kantet uden det naturlige flow & forgrening, som ellers kendetegner web 2.0 tidsalderen.

Men man vil næppe begynde at linke til sider og sites uden for virksomhedens eget site – med mindre det er samarbejdspartnere eller certifikationer og den slags.

Charlotte Holk Kristiansen

Nøgleordene er planlægning, struktur og målrettethed. Motivationen ligger i den personlige udfordring, og nederlag gør ondt. Men måske er det i virkeligheden smerten, der er drivkraften.

Charlotte Holk Kristiansen er målrettet. Hun dyrker karriere, er 32 år og arbejder til daglig som Corporate Communications Consultant for GN Store Nord. Og hun elsker udfordringer.

“Det handler om at sætte sig mål og bevise sig selv,” forklarer Charlotte.

Slaget ved Marathon
I 2004 satte Charlotte sig et mål. Hun ville løbe marathon. Og hun ville ikke blot gennemføre. Tiden skulle være god.

“Jeg lavede lidt research og besluttede, at jeg skulle gennemføre i en tid på 3 ½ time,” fortæller Charlotte. “Så begyndte jeg at løbetræne med Sparta . Jeg var lige flyttet til København, så det var positivt at træne med andre – og jeg lærte byen at kende.”

Charlotte trænede i tre måneder. Men kort før løbet, løb hun ind i en skade.

“Jeg fik en overbelastningsskade. Jeg kunne ikke løbe og måtte i stedet gå-træne,” fortæller Charlotte.

Men Charlotte gav ikke op. Hun begyndte genoptræning og gå-trænede. Og tre uger senere gennemførte hun sin første marathon på 3 timer og 51 minutter.

Fra gummisko til flade dæk og krise i Køge

Højt på strå eller en kæp i hjulet. Charlotte skuer atter mod nye udfordringer.

Næste bump på vejen var Køgeklassikeren Tøserunden. En ny udfordring på 114 km. På væltepeter og kun for kvinder. Men Charlotte begik en fejl.

“Det var jo bare en cykeltur. Jeg havde før cyklet 80 km med oppakning. Så 114 km kunne jo ikke være det store,” fortæller Charlotte.

Charlotte sprang over det lave gærde og droppede den målrettede træning. Hun cyklede en smule, og gjorde ellers ikke det store ud af træningen. Men knap halvvejs inde i løbet punkterede hun. Charlotte havde hverken lappegrejer eller ekstra slange med og måtte slukøret udgå af løbet.

“Jeg havde slet ikke overvejet, at det var nødvendigt. Det med at lappe cykler er noget, drenge gør. Det tog helt pusten fra mig,” fortæller Charlotte.

Mors datter?
På det lommefilosofiske plan nærer Charlotte selv en teori om, hvad der driver hende til hele tiden at udfordre sig selv. Da Charlotte var lille blev hendes forældre skilt, og hendes mor flyttede.  Det efterlod Charlotte med en følelse af at være fravalgt.

“Den følelse har fulgt mig lige siden. Og det handler nok i virkeligheden om, at jeg vil bevise over for min mor, at hun tog fejl,” siger Charlotte med et skævt smil.